Skrevet af Kenneth Larsen.
Jeg elsker badminton og badminton i Danmark.
Mit liv i badminton som elitespiller, træner og idrætspolitiker har formet mig og gjort mig til den individual jeg er i dag.
Jeg ønsker det bedste for dansk Badminton, males jeg er i dag noget bekymret for fremtiden, i forhold til om vi i Danmark også i fremtiden vil kunne udvikle spillere på absolut verdensklasse niveau, samt være et stort og fremgangsrigt forbund.
Jeg ser for mig 2 mulige scenarier udspille sig i et hypotetisk år 2030:
Det Lyse og optimistiske år 2030:
- Danmark er stadig en førende nation internationalt, og udvikler løbende verdensklasse spillere i alle kategorier
- Badminton Danmark har iværksat tiltag der gør det mere attraktivt for elitespiller at blive i Danmark som en del af vores træningsfællesskab
- Vi har formået at udvikle faciliteter og træningsmuligheder
- Badminton Danmark har erkendt, at det har været nødvendigt at udvikle indhold og kvalitet i træningen på forbundets centre, således at kompetencer som refleksive evner og evne til at tage egne beslutninger, er blevet en vigtig del af træningen
- BD har startet specielle pige træninger op, ud fra den erkendelse at vi her har haft et niveau drawback
- Vi har formået at få flere kvindelige elite trænere ind i systemet, ud fra den erkendelse, at kvinder kan tilbyde kommunikative kompetencer som kan øge spillernes generelle niveau
- BD har ændret succes kriterier fra at fokusere på rene resultater, til at have hovedfokus på udvikling og glæde i spillet
- Badminton Danmark har formået at ændre relationen mellem spillere og trænere, fra at træneren bestemmer og instruerer, til en relation kendetegnet ved inddragelse og uddelegering af ansvar
- Vi har formået at synliggøre badminton som den sjoveste idræt af alle
- BD har formået at udvikle træneruddannelsen, med udgangspunkt i at træner gerningen er en vigtig holistisk career, der kræver strong og verificeret viden
- Badminton Danmark har politisk været i stand til kontinuerligt at være visionære og udvikle organisationen i takt med tidens krav.
Det dystre og pessimistiske år 2030:
- Vi havde engang verdens bedste badminton spiller
- Lande som Frankrig har for længst overhalet os som de stærkeste nationer i Europa
- Stadig flere elitespillere fravælger Badminton Danmarks trænings tilbud til fordel for individuelle set ups
- Vi har stadig ingen kvindelige elitetrænere
- At vores kvindelige spillere stadig ikke holder internationalt topniveau
- At medlemstallet i BD er stagneret eller faldende
- Ar relationen mellem spillere og trænere stadig er karakteriseret ved ren instruktion og envejskommunikation
- At udvikling og innovation ses som trusler mod det bestående system
- At indhold i træning og træner uddannelser ikke er udviklet og fornyet
Lad os håbe det bedste.
Overvejelser skrevet med stor kærlighed til vores sport.
Kenneth Larsen
MA, PhD
